Categories
Afholdte arrangementer 2014-2016

Happy Happy Hour

Antropologforeningen inviterer alle medlemmer til et særarrangement, som skal sætte fokus på det allervigtigste i foreningen: Os selv!!

Vi i bestyrelsen syntes, det var tid til at gøre noget ekstra ud af netværksskabelsen, både den sociale og faglige, som hidtil har levet et lidt skjult liv. Vi vil trække den sociale kapital helt frem i lyset og fejre os selv, og de forbindelser, vi kan skabe mellem hinanden.

Programmet byder på to indslag:

— “Antro møder antro uden logos” – en udvidet selskabsleg —
Dette netværksarrangement er en anledning til lære bekendte og ubekendte fagfæller bedre at kende.
Med inspiration fra musikken og dansens verden vil komponist og stud. pæd.antro Casper H. Cordes facilitere, at vi møder hinanden uden sproget som krykstok.
Det er en mulighed for at møde andre sider af os selv og hinanden end dem, som det obligate talende CV viser frem.
En uformel, alvorligt humoristisk leg til at bryde isen.

— Fri (netværks-)leg —
Her vil vi meget gerne høre jeres input til indhold og form i nuværende og fremtidige arrangementstyper i “Happy Hour” serien.

Netværksarrangementet finder sted:
D. 30/9 kl. 17-21. Lok. 33.1.19 på CSS, SU d. 23/9 til antropologforeningen@anthro.ku.dk

Der vil blive serveret sandwich og drikkevarer.

Vel mødt!

Antropologforeningen i Danmark

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *