Categories
Afholdte arrangementer 2014-2016

Antropologforeningen inviterer til debatarrangement

Er lediggang roden til al ondt? Eller al godt? – polemisk eftermiddag om arbejdsløshed, beskæftigelse og samtidens forestillinger om den gode borger

Tid: Torsdag den 29. januar 2015 kl. 14.00 – 17.30

Sted: Center for Sundhed og Samfund, Institut for Antropologi, Øster Farimagsgade 5, 1353, København K, lokale 35.3.12

Tilmelding: Mona Schaldemose på mail: ms@samf.ku.dk senest den 20. januar 2015. Arrangementet er gratis

Formål

Beskæftigelsesområdet har stor politisk bevågenhed, og antropologer har i stigende grad fundet vej til beskæftigelsessektoren. Derfor sætter Antropologforeningen fokus på, hvordan vi i samtiden opfatter og udtrykker de centrale begreber ’lediggang’ og ’arbejdsløshed’.

Den generelle politiske og moralske meningstilkendegivelse i samfundet om arbejdsløse og lediggang bliver ofte udtrykt med bekymrede miner og problemorienterede ytringer om, at det både for den enkelte og for samfundet som helhed kan være socialt, åndeligt og økonomisk nedbrydende ikke at bidrage på arbejdsmarkedet. Populært sagt bliver ledigheden roden til alt ondt og bør derfor bekæmpes med beskæftigelse (og uddannelse).

I 1932 skrev filosoffen Bertrand Russel i et essay med titlen En hyldest til lediggang: ”Vejen til lykke og fremgang ligger i den organiserede reduktion af arbejde”. Ligesom han er citeret for at sige: ”Jeg mener, at der udføres alt for meget arbejde i denne verden, at umådelig skade forårsages af troen på, at arbejde er en dyd.” Hvad mente Bertrand Russell, da han i 1932 bad os om at slappe lidt mere af?

Er lediggang roden til al ondt? Eller roden til al godt?

Hvorfor skal arbejdsløse forandre sig og ikke arbejdsmarkedet? Men hvorfor skulle arbejdsmarkedet forandre sig, når de ledige har problemet?

Hvorfor ser arbejdsmarkedets strukturer ud som de gør? Hvorfor har vi overhovedet et dagpengesystem, hvor dem med et arbejde betaler for dem uden et arbejde? Eller er det forkert at skære i dagpengeområdet?

Er det synd for de arbejdsløse? Eller for dem, der betaler?

Med Russels perspektiver på arbejde og lediggang in mente, vil vi med dette arrangement udfordre, undersøge, nuancere, inspirere og perspektivere de verserende generelle antagelser om arbejdsløshed og lediggang i samtiden ud fra politiske, eksistentielle og samfundsmæssige betingelser. Hvilke antropologiske og filosofiske anskuelser kalder det på? Oplægsholdernes opgave bliver derfor også at tage stilling til, hvad forskningen kan bidrage med.

Program

14.00 – 14.15:                   Velkommen og introduktion til eftermiddagen v/Antropologforeningen

14.15 – 14.45:                   Karen Lisa Salamon (lektor, Institut for Antropologi, KU):

Ulønnet arbejde – frivilligt arbejde: Et historisk tilbageslag?

14.45 – 15.15:                   Mikkel Bo Madsen (adjunkt, Professionshøjskolen Metropol):

Hvad skal der dog komme ud af det? Aktuelle studier af beskæftigelsesrettede indsatser for socialt udsatte

15.15 – 15.30:                   Pause med øl og vand

15.30 – 16.00:                   Martin D. Munk (Professor, Aalborg Universitet):

Ulighed i et nyt lys – den store samfundsomvæltning: fra iværksætter livsform til lønmodtager livsform og offentlig forsørgelse

16.00 – 16.15:                   Pause med øl og vand

16.15 – 17.15:                   Spørgsmål fra politikere – og de øvrige deltagere:

Christian Juhl (MF, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten) og Lennart Damsbo-Andersen (MF, beskæftigelsesordfører, Socialdemokratiet) vil stille kritiske spørgsmål til oplægsholderne

17.15 – 17.30:                   Afrunding v/Antropologforeningen

Categories
Afholdte arrangementer 2014-2016

Monografisk Happy Hour – Årets sidste

Onsdag den 17. december kl. 16.00-18.00 i lok. 4.1.12, Ethnographic Exploratory, CSS.

Kom til Antropologforeningens sidste Monografiske Happy Hour i dette år. Denne gang vil de fire forfattere Ida Wentzel Winther, Charlotte Palludan, Eva Gulløv, som alle tre er lektorer på Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet og Mads Middelboe Rehder, som er ph.D. stipendiat samme sted, præsentere deres nye bog “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser”.

Program:

16.00-16.05 Velkomst ved Bjarke Oxlund, formand for Antropologforeningen

16.05-16.35 Præsentation af  “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser” ved Ida Wentzel WintherCharlotte PalludanEva Gulløv & Mads Middelboe Rehder fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet

16.35-17.05 Diskussion af  “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser” ved Karen Fog Olwig, professor på Institut for Antropologi, Københavns Universitet

17.05-17.20 Pause

17.20-18.00 Diskussionen åbnes for alle

Som altid vil der være snacks, vin, øl og vand. Arrangementet er åbent for alle, og tilmelding er ikke nødvendigt. Vel mødt!

 

Hvis du har lyst til en smagsprøve på arrangementet, så se denne film, som er lavet i forbindelse med bogen “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser”:

http://www.youtube.com/watch?v=UmDOc6z0d3g&index=1&list=PLyfKAsjyD0wE9gcCFoRl3tpF9d-CS408k

Filmen er en del af et antropologisk forskningsprojekt om søskendeskab i Danmark. Det samlede forskningsmateriale indeholder interview, observationer og filmet feltarbejde med 94 børn og unge fra forskellige slags familier.
I filmen medvirker 30 børn og unge fra 10 søskendekonstellationer. De kan bo sammen med deres søskende eller have søskende fordelt i flere hjem eller på efterskoler. Nogle har søskende som er flyttet hjemmefra.
De deltagende børn og unge fortæller om, hvordan søskenderelationer kan være krævende, træge og besværlige, men også skabe nærhed og give omsorg.
Filmen viser hvordan man kan være søskende på mange måder. Nogle har søskende, andre bliver sat sammen i søskendelignende forhold. Søskende bevæger sig mellem steder og i forhold til hinanden. Vi taler om bevægelige søskendeskaber.

Categories
Afholdte arrangementer 2014-2016

Monografisk Happy Hour

Onsdag den 12. november kl. 15.30-17.30 i lok. 4.1.12, Ethnographic Exploratory, CSS.

Endnu en gang inviterer Antropologforeningen til en Monografik Happy Hour. Denne gang med Marianne Holm Pedersens nye bog “ Iraqi women in Denmark: Ritual performance and belonging in everyday life”.

Program:

15:30 – 15:35 Velkomst

15:35 – 16:05 Præsentation af ”Iraqi women in Denmark : Ritual performance and belonging in everyday life” v. Marianne Holm Pedersen, Seniorforsker & koordinator for Dansk Folkemindesamling

16:05 – 16:35 Diskussion af ”Iraqi women in Denmark: Ritual performance and belonging in everyday life” v. Bjarke Oxlund, lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet

16:35 – 16:50 Pause

16:50 – 17:30 Åben diskussion

Som altid vil der være snacks, vin, øl og vand. Arrangementet er åbent for alle, og tilmelding er ikke nødvendigt. Vel mødt!

Categories
Afholdte arrangementer 2014-2016

Årsmøde

Fredag den 21. november 2014 kl. 12.00 – ? på Moesgaard Museum, Århus

Kom til årsmøde i Antropologforeningen og Dansk Etnografisk Forening. Det bliver en spændende dag, med blandt andet Thomas Hylland Eriksen, Anne Knudsen og Carsten Jensen. Kom og mød kendte som ukendte fagfæller og få nye faglige input.

Deltagelse er gratis for medlemmer, men kræver tilmelding. Tilmelding sker på følgende link: https://dansketnografiskforening.nemtilmeld.dk/1/

Der organiseres også couchsurfing – mangler du en sofa, eller har en, skriv til: kontakt@etnografiskforening.dk

Categories
Afholdte arrangementer 2014-2016

Lancering af Tidsskriftet Antropologi 69 – Fænomenologi

Fredag den 12. september kl. 15.30-16.30 i Ethnographic Exploratory (CSS. 4.1.12)
Dette særnummer af Tidsskriftet Antropologi belyser krops- og hverdagsfænomenologiens rolle i antropologisk teorihistorie og diskuterer og illustrerer traditionens metodiske og analytiske potentiale og begrænsninger. Ved lanceringen vil de ansvarshavende redaktører, Martin Lindhardt og Bo Wagner Sørensen, sige et par ord om baggrunden for temanummeret, ligesom et par af forfatterne vil introducere deres artikler. Der vil blive serveret øl, vand og snaks.